Gælder AI-forordningen også for små virksomheder?

Ja. Forordningen gælder for idriftsættere af AI-systemer, der er etableret i EU, og den har ingen undtagelse for små virksomheder. Der er dog hensyn til SMV’er: for dem er bødeloftet det laveste af to beløb, og medlemslandene skal tage hensyn til deres økonomi, når de pålægger sanktioner. Kommissionen og medlemslandene skal også støtte virksomhedernes arbejde med AI-færdigheder.

Er AI-forordningen blevet udsat?

Kun delvist. Den digitale omnibus, forordning (EU) 2026/1744, trådte i kraft 27. juli 2026 og udsatte reglerne for højrisiko-AI til 2. december 2027 og 2. august 2028. Forbuddene, kravet om AI-færdigheder og gennemsigtighedsreglerne for chatbots og deepfakes blev ikke udsat. Kun udbydernes maskinlæsbare mærkning fik en frist til 2. december 2026 for systemer, der allerede var på markedet.

Skal vi skrive, at vores tekster er lavet med AI?

Det afhænger af teksten. Pligten gælder AI-tekst, der udgives for at informere offentligheden om noget af offentlig interesse, og den falder bort, når et menneske har gennemgået teksten, og nogen har det redaktionelle ansvar. Ifølge Kommissionens retningslinjer er annoncer og produktbeskrivelser som udgangspunkt ikke omfattet. Deepfakes skal derimod oplyses.

AI-forordningen: hvad gælder for en lille virksomhed, der bruger AI?

Bruger I ChatGPT, Claude eller Copilot, gælder AI-forordningen også jer. Her er kravene i dag, det, der blev udsat til 2027, og det, I kan gøre nu.

Af Alexander Lynggaard Velin 9. november 2026

AI-forordningen er EU’s fælles regler om kunstig intelligens, og de gælder også for en lille virksomhed, der bruger ChatGPT, Claude eller Copilot i arbejdet. Udvikler I ikke selv AI, er de vigtigste krav i dag, at medarbejderne lærer værktøjerne at kende, og at I i nogle tilfælde oplyser, at indhold er lavet med AI. Herunder står, hvad der gælder i november 2026 efter EU’s ændringer i sommer, og hvad I kan gøre nu.

Hvad er AI-forordningen, og hvem gælder den for?

AI-forordningen er forordning (EU) 2024/1689 om kunstig intelligens, på engelsk the AI Act eller EU AI Act. Ifølge Europa-Kommissionens side om AI Act trådte den i kraft 1. august 2024, og de fleste regler har gældt siden 2. august 2026.

Reglerne følger risikoen: noget AI er forbudt, AI på områder som ansættelse og uddannelse er højrisiko, og visse systemer skal sige, at de er AI. Kommissionen skriver, at forordningen ikke indfører regler for AI med minimal eller ingen risiko, fx spamfiltre, og at langt de fleste AI-systemer i EU hører til der. Kravet om AI-færdigheder gælder dog uanset risiko.

Forordningen skelner i artikel 3 mellem to roller. En udbyder udvikler et AI-system eller får det udviklet og sætter det på markedet eller i drift under eget navn. En idriftsætter bruger et AI-system under sin myndighed. Bruger I ChatGPT, Claude, Copilot eller en AI-funktion i regnskabsprogrammet, er I som regel idriftsætter. Forskellen på værktøjerne står i Claude vs. ChatGPT for små virksomheder.

Får I bygget en chatbot eller en AI-agent og sætter den i drift under eget navn, kan I selv blive udbyder. Kommissionens retningslinjer om gennemsigtighed bruger netop en virksomhed med sin egen chatbot som eksempel på en udbyder. Køber I en færdig chatbot, som en leverandør sælger under sit eget navn, og bruger den uden ændringer, er leverandøren udbyder.

Hvad gælder allerede: forbud og AI-færdigheder

Forbuddene i artikel 5 har gældt siden 2. februar 2025. De rammer bl.a. skadelig manipulation, social bedømmelse af personer og AI, der aflæser folks følelser på arbejdspladsen, undtagen af medicinske eller sikkerhedsmæssige grunde. Fra 2. december 2026 er det også forbudt at bruge AI til realistiske seksuelle billeder af en person uden samtykke og til materiale med seksuelt misbrug af børn.

Kravet om AI-færdigheder i artikel 4 har også gældt siden 2. februar 2025, og det ligger stadig på virksomhederne. Ifølge Kommissionens spørgsmål og svar om AI-færdigheder havde den foreslået at flytte pligten til medlemslandene og Kommissionen, men sådan blev det ikke. Før skulle virksomhederne »i videst muligt omfang« sikre et tilstrækkeligt niveau. Siden 27. juli 2026 skal de træffe foranstaltninger, der støtter AI-færdighederne hos medarbejderne og andre, der bruger AI på deres vegne, men de behøver ikke garantere et bestemt niveau hos den enkelte.

Kommissionen svarer samme sted, at en virksomhed, hvor medarbejderne bruger ChatGPT til fx annoncetekster eller oversættelser, skal overholde kravet. Medarbejderne skal kende risiciene, fx at AI’en kan finde på noget, der ikke passer. Der kræves intet certifikat og ingen særlig AI-ansvarlig, og I kan føre en intern liste over den oplæring, I har givet.

Hvornår skal I fortælle, at noget er lavet med AI?

Gennemsigtighedsreglerne i artikel 50 har gældt siden 2. august 2026. For en chatbot ligger pligten hos udbyderen: den skal være bygget, så folk får at vide, at de taler med en AI, medmindre det er indlysende. Retningslinjerne nævner en chatbot, der indleder samtalen med at sige, at den bygger på AI. En oplysning, der kun står i handelsbetingelserne, er ikke nok.

Som idriftsætter har I to pligter, der kan ramme en almindelig virksomhed:

Deepfakes: Laver I billeder, lyd eller video med AI, der ligner virkelige personer, steder eller begivenheder og kan fremstå ægte, skal I oplyse, at indholdet er lavet eller ændret med AI.
Tekst til offentligheden: Udgiver I AI-tekst for at informere offentligheden om noget af offentlig interesse, skal det fremgå. Det gælder ikke, hvis et menneske har gennemgået teksten, og en person eller virksomhed har det redaktionelle ansvar.

Ifølge retningslinjerne er annoncer og produktbeskrivelser som udgangspunkt ikke omfattet, så længe de ikke rummer påstande om fx sundhed, forbrugersikkerhed eller bæredygtighed. En stavekontrol tæller ikke som gennemgang. At mærke AI-indhold maskinlæsbart er udbydernes opgave, og for systemer, der var på markedet før 2. august 2026, gælder den pligt fra 2. december 2026.

Den digitale omnibus: hvad blev udsat til 2027?

Kommissionen foreslog 19. november 2025 at ændre AI-forordningen med den såkaldte digitale omnibus. Det er ikke længere et forslag. Europa-Parlamentet stemte for 16. juni 2026, Rådet vedtog den 29. juni, og den blev offentliggjort 24. juli som forordning (EU) 2026/1744. Den trådte i kraft 27. juli 2026. Digitaliseringsstyrelsen har samlet ændringerne på dansk på sin side om AI-omnibussen.

For AI på områderne i forordningens bilag III gælder højrisiko-reglerne fra 2. december 2027 i stedet for 2. august 2026, og for AI i produkter som elevatorer og legetøj (bilag I) fra 2. august 2028.

Bilag III nævner bl.a. ansættelse. AI, der skal bruges til at rekruttere eller udvælge folk, fx ved at filtrere ansøgninger og vurdere kandidater, er som udgangspunkt højrisiko. Det samme gælder AI til beslutninger om forfremmelse og afskedigelse eller til at overvåge og vurdere medarbejderes arbejde. Kommissionen nævner software, der sorterer CV’er, som eksempel.

Fra 2. december 2027 skal idriftsættere af den slags systemer efter artikel 26 bl.a. bruge systemet efter brugsanvisningen, lade folk med den rette kompetence føre tilsyn med det og gemme logfilerne i mindst seks måneder, hvis de har kontrol over dem. Medarbejderne og deres repræsentanter skal have besked, før systemet tages i brug på arbejdspladsen.

Artikel 25 kan også ramme jer, hvis I bruger et alment AI-værktøj til den slags opgaver. Ændrer en idriftsætter formålet med et AI-system, også et AI-system til almen brug, så det bliver højrisiko, anses den for at være udbyder med udbyderens pligter. Om det sker i en konkret sag, er et spørgsmål til en advokat.

Hvem fører tilsyn i Danmark, og hvad koster en overtrædelse?

I Danmark supplerer lov nr. 467 af 14. maj 2025 forordningen. Loven trådte i kraft 2. august 2025 og stod 9. november 2026 stadig som gældende. Den gør Digitaliseringsstyrelsen til centralt kontaktpunkt og til tilsyn med fem af forbuddene. Datatilsynet fører tilsyn med to forbud, og Domstolsstyrelsen med domstolenes brug af AI, når de ikke handler som domstol.

Hvem der skal føre tilsyn med gennemsigtighedsreglerne og højrisiko-reglerne, er endnu uafklaret, skriver Digitaliseringsstyrelsen i sin FAQ om AI-forordningen. Reglerne gælder alligevel, for forordningen gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Bødelofterne står i artikel 99: op til 35 mio. euro eller 7 % af den globale årsomsætning for forbudt AI og op til 15 mio. euro eller 3 % for bl.a. brud på idriftsætternes pligter og gennemsigtighedsreglerne. For SMV’er gælder det laveste af de to beløb, og bøden afpasses bl.a. efter overtrædelsens art, grovhed og varighed. Den danske lov straffer i dag overtrædelse af forbuddene med bøde.

AI-forordningen ændrer ikke på GDPR, står der i artikel 2, stk. 7, så de to regelsæt gælder side om side, når I bruger personoplysninger i et AI-værktøj. Datatilsynet har en skabelon til konsekvensanalyse ved AI på sin side om kunstig intelligens.

Sådan kommer I i gang med AI-forordningen

Et eksempel: en tømrervirksomhed med 15 ansatte bruger Copilot til tilbud og mails, har en chatbot på hjemmesiden og overvejer at lade AI sortere ansøgninger til en lærlingeplads. Copilot gør firmaet til idriftsætter med krav om AI-færdigheder. Chatbotten skal sige, at den er en AI, og har firmaet selv fået den bygget under eget navn, er det som udgangspunkt firmaets ansvar. Ansøgningerne kræver mest omtanke.

Om AI-færdigheder skriver Kommissionen, at en virksomhed som minimum bør overveje, hvilken AI den bruger, hvilken rolle den har, og hvilke risici systemerne har. Det kan blive til disse trin:

Lav en liste over jeres AI-værktøjer, og hvad de bruges til.
Find jeres rolle for hvert værktøj: idriftsætter eller udbyder.
Tjek for højrisiko, fx AI til ansøgere eller til at vurdere medarbejdere, og spørg en advokat først.
Vis medarbejderne, hvad værktøjerne er gode og dårlige til, og skriv ned, hvad I har gjort.
Sig det tydeligt, når folk skriver med en AI, og oplys, når noget er en deepfake.
Lad et menneske gennemgå AI-tekst, før den udgives, og godkende beslutninger om mennesker.

Det her er en forklaring af reglerne, ikke juridisk rådgivning. Står I med en konkret sag, så spørg en jurist eller advokat. Vi har beskrevet, hvordan vores AI-agenter arbejder under virksomhedens egne regler, og hvem der tjekker dem, under AI-agenter til virksomheder.